Blog: Stress i Danmark - en alarmerende udvikling for samfund, mennesker og arbejdspladser

2024-03-22

Statistikker fra Danmarks Sundhed 200-2023 og undersøgelser fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø tegner et alarmerende billede af stress i Danmark. Stressniveauet er steget markant de seneste år, og problemet rammer både unge og ældre i forskellige aldersgrupper med forskellige årsager og udfordringer. Denne alarmerende udvikling har en enorm indflydelse på samfundet, os som mennesker og på arbejdspladserne.

Samfundsmæssige konsekvenser:

Økonomiske omkostninger: Stress koster samfundet milliarder af kroner hvert år i form af sygefravær, førtidspensioner og udgifter til sundhedsvæsenet.

Produktivitetstab: Stressede medarbejdere er mindre produktive og innovative.

Højt sygefravær: Stress er en af de hyppigste årsager til sygefravær, bl.a. fordi at stress nedbryder ens immunforsvar og du derfor oplever at blive syg meget oftere end ellers.

Stigende udgifter til sundhedsvæsenet: Stress fører til øget brug af lægehjælp, medicin og psykologbehandling.

Konsekvenser for mennesker:

Fysiske symptomer: Hovedpine, søvnproblemer, fordøjelsesproblemer og nedsat immunforsvar.

Psykiske symptomer: Angst, depression, koncentrationsbesvær og hukommelsesproblemer.

Adfærdsmæssige symptomer: Irritabilitet, social isolation og nedsat produktivitet.

Nedsat livskvalitet: Stress kan have en enorm indflydelse på din trivsel og evne til at leve et meningsfuldt liv.

Konsekvenser på arbejdspladserne:

Dårligt arbejdsmiljø: Stress kan føre til et dårligt arbejdsmiljø med øget konfliktniveau og nedsat motivation.

Højt medarbejderfravær: Stress kan føre til øget sygefravær og det påvirker kollegaernes arbejdsmængde og dermed måske et ekstra pres for at alle opgaver stadig løses.

Nedsat produktivitet: Stressede medarbejdere er mindre effektive og laver flere fejl.

Øgede omkostninger: Stress kan føre til øgede omkostninger for virksomheden i form af sygefravær, rekruttering og oplæring af nye medarbejdere. 

Det kan koste en virksomhed omkring 1 million kroner, hvis en medarbejder med en månedsløn på 20.000 kr. går ned med stress og bliver sygemeldt.

antallet af personer med en høj score på stressskalaen steget med 8,5 procentpoint fra 2010 til 2021 ifølge Sundhedsstyrelsen.

Medarbejdere med et højt stressniveau har en betydelig højere risiko for fravær fra arbejdet. Derfor har forskere på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) taget hul på beregningerne af, hvad stress faktisk koster arbejdspladserne.

Det estimeres, at stressramte medarbejderes tabte arbejdstid koster danske arbejdspladser i produktionstab. Beløbet lyder på 16,4 mia. kroner årligt. Her tæller:

  • 10,4 mia. kr. ved sygefravær, dvs. løn til sygemeldte medarbejdere. Her medregnes dog ikke refusion fra staten.
  • 4,8 mia. kr. tabt produktion ved medarbejdere, der forlader virksomheden.
  • 1,2 mia. kr. øvrig tabt produktion, fx ved medarbejdere der tager orlov.

Beregningerne er foretaget i et samarbejde mellem økonomiske forskere og stressforskere. Undersøgelsen viser værdien af det arbejde, der går tabt som følge af det højere fravær blandt personer som har et højt niveau af stress. En del af omkostningen vil falde direkte på arbejdsgiverne i form af løn til sygemeldte medarbejdere, men en del er et produktionstab for samfundet, fx hvor personerne er sygemeldte uden at få løn eller bliver ledige. (Undersøgel-sen inkl. ikke, hvor meget stress koster samfundet ved bl.a. udgifter til sundhedsvæsenet og udbetaling af overførselsindkomster som førtidspension og sygedagpenge.)  

Konklusion:

Jo før en medarbejder kommer frisk tilbage til job/uddannelse, jo færre omkostninger for både virksomhed og samfund. Det opnås fx ved at benytte stresscoaching/-rådgivning, der støtter og guider den stressede igennem faserne. Samtidig kan jeg som stresscoach styre udviklingen af stressforløb så, hverken den stressede eller virksomheden bare 'hænger' i systemet, uden at der holdes styr på faser, tid, årsager og sammenhænge eller for den sags skyld forebyggende redskaber.

Unge og stress:

Unge i alderen 15-29 år oplever ofte stress på grund af:

Studiemiljøet: Højt pres, deadlines og eksamensangst.

Sociale medier: Konstant sammenligning og et urealistisk billede af et perfekt liv.

Løse arbejdsforhold: Usikre job, deltidsansættelser og lav løn.

Midaldrende og stress:

Midaldrende i alderen 30-59 år oplever ofte stress på grund af:

Højt arbejdstempo: Mange deadlines, multitasking og konstant tilgængelighed.

Familieliv: Balancegang mellem arbejde, fritidsaktiviteter, familiære forpligtelser og 'mental overload'.

Økonomiske bekymringer: Gæld, huslån og forsørgelsespligt.

Ældre og stress:

Ældre over 60 år oplever ofte stress på grund af:

Arbejdslivets afslutning: Pensionering, identitetskrise og tab af sociale relationer.

Sygdom og funktionsnedsættelse: Bekymringer om helbredet og tab af selvstændighed.

Ensomhed: Social isolation og manglende sociale kontakter.

Konsekvenserne af stress:

Stress kan have en række negative konsekvenser for både krop, sind og adfærd. Det kan f.eks. føre til:

Fysiske symptomer: Hovedpine, søvnproblemer, fordøjelsesproblemer og nedsat immunforsvar.

Psykiske symptomer: Angst, depression, koncentrationsbesvær og hukommelsesproblemer.

Adfærdsmæssige symptomer: Irritabilitet, social isolation og nedsat produktivitet.

Håndtering af stress:

Hvis du oplever symptomer på stress, er det vigtigt at tage action. Du kan håndtere stress på forskellige måder, f.eks. ved at:

Lære at sige nej: Prioriter dine opgaver og undgå at overbebyrde dig selv.

Sætte grænser: Vær tydelig overfor dig selv og andre om dine behov.

Prioritere din tid: Sørg for at have tid til afslapning og se masser af feel-good film/serier. At få RO er absolut nødvendigt når du får stress.

Pas på dig selv: Spis sundt, gå/cykel en rolig tur og få nok søvn.

Lær at slappe af: Mindfulness har effektiv virkning. Men bare at sove eller se feel-good serier har en beroligende effekt på dit nervesystem.

Hvad kan en stresscoach gøre?

En stresscoach kan hjælpe dig med at:

Identificere årsagerne til din stress: Hvad er det, der trigger din stress?

Udvikle strategier til at håndtere stress: Lær at sige nej, sætte grænser og prioritere din tid.

Styrke dine mentale ressourcer: Få mere selvtillid og selvværd.

Finde ro og balance i dit liv: Skab en hverdag, der er tilfredsstillende og meningsfuld for dig.

Fordelene ved at benytte en stresscoach:

Større chance for succes: En stresscoach kan give dig den støtte og vejledning, du har brug for for at komme igennem stressfaser.

Hurtigere resultater: En stresscoach kan hjælpe dig med at finde de mest effektive strategier til at håndtere din stress.

Forebyggelse af tilbagefald: En stresscoach kan hjælpe dig med at forebygge mod alvorlig stress. 

Hvis du oplever symptomer på stress, er det vigtigt at søge hjælp. En stresscoach kan være en uvurderlig støtte på din vej til et mere stressfrit liv.

Søg professionel hjælp: En stresscoach eller psykoterapeut kan hjælpe dig med at finde de bedste strategier til at håndtere stress.

Som certificeret stresscoach og psykoterapeut har jeg, Eva Arentoft, et indgående kendskab til stress og dens konsekvenser. Jeg har selv oplevet alvorligt stress og kan derfor tilbyde en unik forståelse og støtte til dem, der kæmper med tydelige stresssymptomer eller er sygemeldt med stress. Mine strategier, redskaber og anbefalinger kommer ikke bare fra en teoribog, men fra en uddannelse, hvor jeg har haft mange klienter under uddannelse og så bruger jeg naturligvis også egne livs- og stresserfaringer.

Læs mere om stress her på min hjemmeside www.evaarentoft.dk. 
Du er velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende telefonsamtale eller en mail, hvis du ønsker hjælp til at håndtere stress.

Husk: Du er ikke alene! Stress er et udbredt problem, og der er hjælp at hente. Med den rette støtte kan du komme gennem din stress og (gen-)skabe balancen i dit liv. Det er ikke et svaghedstegn at bede om hjælp - det kræver faktisk meget styrke at række ud.

Pas godt på dig! 


Kilder: Danmarks Sundhed 200-2023 og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø