Når hver tredje dansker føler sig presset – måske prøver livet at fortælle os noget
I disse dage er der kommet en ny publikation om danskernes sundhed.
Den hedder “Et godt og langt liv” og er den første udgave i en ny serie fra Statens Institut for Folkesundhed, hvor man fremover hvert år vil samle de vigtigste udfordringer for danskernes sundhed.
Formålet er egentlig ret enkelt: At give et aktuelt blik på, hvordan det står til med vores sundhed og hvor der er behov for opmærksomhed og handling. Nogle af tallene giver anledning til eftertanke. For selvom vi i Danmark generelt lever længere og har gode sundhedssystemer, viser undersøgelserne også noget andet:
Mange mennesker trives ikke mentalt.
Flere undersøgelser peger på, at omkring hver tredje dansker over 16 år indimellem føler sig presset eller stresset i hverdagen.
Det er mange mennesker. Det siger noget om, at mental trivsel ikke bare er et individuelt problem, men også et samfundsanliggende.
Sundhed handler også om ulighed
Et centralt tema i rapporten er ulighed i sundhed.
Det betyder kort sagt, at der er store forskelle på, hvordan mennesker har det, både fysisk og mentalt, afhængigt af blandt andet sociale vilkår og livsomstændigheder.
Det gælder gennem hele livet. Fra børn, der vokser op i økonomisk pressede familier, til socialt udsatte borgere og mennesker med særlige udfordringer.
Det er noget, forskningen har vist i mange år. Og desværre er forskellene ikke blevet mindre.
Derfor er ambitionen med publikationen også at give beslutningstagere, ikke mindst i kommunerne et redskab til at spørge:
Hvordan står det egentlig til hos os?
Og hvor kan vi gøre mere for at styrke folkesundheden?
Men hvad betyder tallene i et almindeligt menneskeliv?
Når vi læser statistikker og undersøgelser, kan de nogle gange føles lidt fjerne.
Procenter.
Grafer.
Tendenser.
Men bag tallene gemmer der sig mennesker.
Mennesker, der måske oplever:
-
en uforklarlig rastløshed
-
mindre energi i det, der før gav mening
-
en kortere lunte derhjemme
-
eller en følelse af hele tiden at være bagud
Nogle beskriver det som en træthed, der ikke rigtig forsvinder, selv efter en ferie. Andre siger det sådan her:
“Jeg burde jo være glad. Så hvorfor føles det ikke sådan?”
Når livet begynder at stille spørgsmål
I mit arbejde møder jeg mange mennesker (især mænd), der på papiret har et godt liv.
Job. Familie. Ansvar. Hverdag.
Men alligevel begynder der på et tidspunkt at opstå en form for indre uro. Ikke nødvendigvis fordi noget er gået galt.
Men fordi livet ændrer sig.
Det, der gav mening for 10 eller 20 år siden, giver måske ikke helt den samme følelse i dag. Og så begynder spørgsmålene stille at melde sig.
For eksempel:
-
Lever jeg egentlig det liv, jeg gerne vil leve?
-
Hvem er jeg, hvis jeg ikke kun er den, der præsterer?
-
Hvad har jeg brug for nu?
Det er spørgsmål, mange mennesker møder på et tidspunkt i livet. Ofte midt i livet, men ikke kun.
Stress er ikke altid hele forklaringen
Når vi taler om stress i samfundet, handler samtalen ofte om tempo og arbejdspres. Det spiller selvfølgelig en rolle. Men nogle gange handler følelsen af pres også om noget andet. Nemlig at vi måske i en periode af livet bliver nødt til at stoppe op og se på, om den retning vi lever i stadig giver mening.
Ikke fordi vi nødvendigvis skal lave store livsændringer. Men fordi noget i os kalder på opmærksomhed.
Måske er presset også en invitation
Når hver tredje dansker indimellem føler sig presset, kan det let lyde som endnu et tegn på, at noget er galt.
Og ja, det skal selvfølgelig tages alvorligt.
Men nogle gange kan følelsen af pres også være et signal. Et signal om, at noget i livet måske kalder på justering.
Det kan være:
-
Tempoet
-
Prioriteringerne
-
Relationerne
-
Eller forståelsen af, hvad der egentlig giver mening nu
For nogle handler det om at skrue ned. For andre handler det om at turde skrue op for noget, der har ligget stille for længe.
At stoppe op midt i tempoet
Vi lever i et samfund, hvor meget går stærkt. Vi er gode til at handle, planlægge og løse problemer.
Men vi er ikke altid lige gode til at stoppe op og til at lytte til os selv eller til at give plads til de spørgsmål, der måske forsøger at finde vej ind. Nogle gange begynder forandring netop der:
Ikke i tempoet.
Men i pausen.
Hvis du kan genkende noget af det
Hvis du kan genkende noget af det her, er du langt fra alene. Tallene fra undersøgelserne viser netop, at rigtig mange mennesker går rundt med lignende følelser. Men det betyder ikke, at man bare skal acceptere det som en permanent tilstand.
Nogle gange begynder forandring med et enkelt spørgsmål:
Hvordan vil jeg egentlig gerne leve mit liv – herfra?
Det spørgsmål kan være starten på nye erkendelser.
Måske også på en ny retning.
Hvis du er nysgerrig på et samtaleforløb, så Kontakt mig for at booke din første, GRATIS og uforpligtende samtale.
Send mig en mail på stresscoach@evaarentoft.dk med emnet: “Book første samtale”, HUSK at skrive din mail-adresse og tlf.nr.
Klik her og læs mere om et samtaleforløb.
Mange hilsner
Eva Arentoft
