Vi kender alle til travle perioder, hvor to-do-listen vokser, og kalenderen er fyldt. En deadline, en stor præsentation, et familiært arrangement der kræver ekstra overskud. I disse situationer kan vi føle et pres, en intensitet, der får os til at yde vores bedste.
-
Men hvornår krydser dette pres grænsen fra at være motiverende til at blive skadeligt?
-
Hvornår bliver den kortvarige, præstationsfremmende stress til en langvarig, nedbrydende tilstand, der påvirker vores helbred og trivsel?
Så hvornår er stress din ven – og hvornår skal vi handle på det.
Jeg har selv haft alvorlig stress, så jeg ved alt om faldgrupper op til, symptomer og hvordan det er at være i det, alle faserne du skal igennem og jeg har lært virkelig meget af mit forløb og er kommet godt ud på den anden side. For mig krævede det selvindsigt og personlig udvikling, hvilket resulterede i at jeg er landet et helt fantastisk sted i livet.
Stress er i sin grundform en naturlig og nødvendig mekanisme. Det er kroppens måde at mobilisere energi på, når vi står over for udfordringer eller potentielle farer. Den akutte, kortvarige stress kan skærpe vores sanser, øge vores fokus og give os det ekstra boost, vi har brug for til at præstere.
Tænk på en sportsudøver før en konkurrence, eller en studerende før en eksamen. Her kan stress være en allieret.
Problemet opstår, når stress bliver kronisk. Når kroppen konstant er i alarmberedskab, uden at der er tilstrækkeligt med pauser til restitution. Det er her, vi skal være særligt opmærksomme og tage signalerne alvorligt. En langvarig tilstand af stress kan have alvorlige konsekvenser for både vores fysiske og mentale helbred.
Typiske symptomer på stress:
Genkend tegnene
Symptomer på stress kan vise sig på mange forskellige måder, og de varierer fra person til person. Ofte er det en kombination af flere symptomer, der indikerer en overbelastning. Vi kan opdele symptomerne i tre hovedkategorier.
Fysiske symptomer:
-
Hovedpine eller migræne
-
Muskelspændinger (især i nakke, skuldre og ryg)
-
Maveproblemer (fordøjelsesbesvær, kvalme, diarre/forstoppelse)
-
Hjertebanken eller trykken for brystet
-
Søvnforstyrrelser (svært ved at falde i søvn, hyppige opvågninger, urolig søvn)
-
Hyppige infektioner (svækket immunforsvar)
-
Øget træthed og udmattelse, selv efter hvile
-
Manglende appetit eller overspisning
-
Svedtendens
Adfærdsmæssige symptomer:
-
Uro og rastløshed
-
Irritabilitet og kort lunte
-
Koncentrationsbesvær og hukommelsesproblemer
-
Besvær med at træffe beslutninger
-
Øget fravær fra arbejde eller sociale arrangementer
-
Nedsat præstationsevne
-
Tendens til at isolere sig
-
Øget indtag af stimulanser (kaffe, alkohol, sukker)
-
Nedsat lyst til hobbyer eller aktiviteter, man normalt nyder
-
Aggressiv adfærd
Følelsesmæssige symptomer:
-
Vedvarende følelse af tristhed eller nedtrykthed
-
Angst og bekymring
-
Følelse af utilstrækkelighed eller skyld
-
Tab af lyst og glæde
-
Depressionslignende symptomer
-
Uro i kroppen
-
Nervøsitet
-
Modløshed
Husk, stress er ikke et tegn på svaghed. Det er et tegn på, at du har presset dig selv for længe. Ved at kende symptomerne og vide, hvordan du eller dine nærmeste kan handle, kan vi alle bidrage til at forebygge og håndtere stress, så vi kan leve et sundere og mere balanceret liv. Læs mere om stress på min hjemmeside: www.evaarentoft.dk
“Da jeg fik stress fravalgte jeg alt det, der egentlig gav mig energi. Det var klart et typisk, men forkert valg”. Eva Arentoft – Psykoterapeut & Coach
Stresshormoner
Lad os dykke lidt dybere ned i, hvad der sker rent fysisk, når først stress rammer os samt hvad forøget kortisol og adrenalin har af langsigtede konsekvenser.
Kortisol “det langsomme stresshormon”: Kortisol er et hormon, der frigives fra binyrebarken som reaktion på stress. Det arbejder lidt langsommere end adrenalin og har en mere langvarig effekt.
Kortisol har mange funktioner, herunder at øge blodsukkeret ved at frigive glukose fra leveren, undertrykke immunforsvaret, hjælpe med at metabolisere fedt, proteiner og kulhydrater samt dæmpe inflammation i kroppen på kort sigt. Det er kroppens måde at sikre tilstrækkelig energi til at håndtere den opfattede trussel.
Konsekvenser på lang sigt ved gentagen stress: Vedvarende høje niveauer af kortisol kan have en række negative konsekvenser:
-
Svækket immunforsvar
-
Metaboliske problemer
-
Hukommelses- og koncentrationsbesvær
-
Søvnforstyrrelser
-
Psykiske problemer
-
Fordøjelsesproblemer
-
Forhøjet blodtryk
Kortisol: Et hormon, der frigives fra binyrebarken som stressreaktion
Adrenalin – det hurtige “alarmhormon”: Hormonet frigives hurtigt fra binyremarven som en umiddelbar reaktion på stress. Det er designet til at give et øjeblikkeligt energiboost.
Adrenalin øger hjertefrekvensen, sammentrækker blodkar i huden og tarmen (dirigerer blodet til muskler og hjerne), udvider luftvejene i lungerne for at øge iltoptagelsen og øger blodsukkeret for hurtig energi.
Konsekvenser på lang sigt ved gentagen stress
Selvom adrenalin er vigtigt i akutte situationer, kan gentagne udsving og vedvarende forhøjede niveauer have skadelige virkninger som fx:
- Hjerte-kar-problemer
- Angst og panikanfald
- Søvnforstyrrelser
- Kronisk træthed
- Hovedpine og muskelspændinger
Et genkendeligt billede?
Forestil dig din gode ven/partner/gode kollega. På overfladen virker han/hun måske bare travl, men du bemærker, at han/hun ofte klager over hovedpine, sover dårligt og virker let irriteret over småting. Personen har måske trukket sig lidt fra sociale arrangementer og virker generelt mere presset. Dette er typiske tegn på, at stress kan have fået for godt fat.
Hvad kan du gøre for din ven/partner/kollega (og måske også dig selv)?
-
Vær opmærksom og udtryk din bekymring: Tag forsigtigt samtalen op og fortæl, at du har bemærket en forandring, uden at pege fingre eller sige “du har stress”.
-
Normalisér det at søge hjælp: Understreg, at det er tegn på styrke at række ud og søge støtte, hvis man føler sig overbelastet eller står i en svær situation.
-
Foreslå konkrete handlinger: Opfordre til at tale med en læge eller undersøge mulighederne for coaching/terapi.
Tag styringen: Din vej ud af stressens skygge og hvad du selv kan gøre
At tage kontrollen tilbage handler om at træde aktivt ind i dit eget liv og prioritere dit velvære. Et vigtigt skridt er at kontakte din læge, som kan give dig medicinsk rådgivning og støtte. Samtidig kan du selv tage initiativ til at skabe mere balance:
-
Lyt til din krop: Vær opmærksom på de signaler din krop sender. Træthed, spændinger og ændringer i appetit kan være tegn på stress.
-
Skab pauser i hverdagen: Indlæg korte pauser i løbet af dagen, hvor du kan koble af og lade op – selv få minutter kan gøre en forskel.
-
Dyrk dine interesser: Gør ting, der giver dig glæde og energi uden for arbejdet. Det kan være hobbyer, tid i naturen eller samvær med mennesker, du holder af.
-
Arbejd med dine tanker: Identificér negative tankemønstre og udfordre dem.
-
Vær god ved dig selv: Praktisér selvomsorg. Tillad dig selv at slappe af, nyd tingene og husk, at det er okay ikke at være perfekt.
Investér i din fremtid: Få støtte til varig balance
-
En stresscoach kan være din guide til at navigere i stressens udfordringer og skabe et bæredygtigt liv i balance.
-
Du får hjælp til at forstå dine personlige stress-triggere, udvikle effektive strategier og lære at indrette dit liv i overensstemmelse med dine værdier, behov og ressourcer.
-
Målet er ikke blot at håndtere nuværende stress, men at give dig de redskaber, du har brug for til at forebygge fremtidig stress og leve et liv med mere ro og harmoni.
Jeg tilrettelægger dit forløb alt efter, hvor du er og hvad du har behov for.
Er du klar til at tage kontrollen tilbage og styre dit liv ind på en mere rolig vej nu og fremover?
Jeg sidder klar til at hjælpe dig eller én du kender, og der er ingen ventetid. Book din tid her (klik her) og udfyld blanket nederst på siden.
Du kan også følge med på mine sociale medier og hver uge få gode råd og anbefalinger til et liv i balance:
Facebook
Instagram
Kontakt mig for at booke din første, GRATIS og uforpligtende samtale.
Send mig en mail på stresscoach@evaarentoft.dk med emnet: “Book første samtale”, HUSK at skrive din mail-adresse og tlf.nr.
Med venlig hilsen