Få mere ud af din dag: Prioritér søvn!

Få mere ud af din dag: Prioriter søvn!

Søvn er for mig ikke bare en luksus, det er en nødvendighed. Når vi sover, bearbejder vi alle informationer, reparerer vores krop og forbereder os på den kommende dag. Men for mange af os er søvn en mangelvare.

Sundhedsstyrelsen er kommet med nye anbefalinger vedr. hvor mange timer, vi bør have på øjet, og denne gang er vi voksne også inkl. i denne anbefaling. Så fremover er anbefalingen for voksne (18-65-årige), at vi får 7-8 timer hver nat.

Åbenbart sover tre ud af ti voksne mindre end 7 timer i døgnet, og det, mener Sundhedsstyrelsen, altså er for lidt.

Søvnmangel er ikke bare en dræner for energi og koncentration, men kan også have alvorlige konsekvenser for din fysiske sundhed.

Her er et par af de negative effekter af søvnmangel på din krop:

  • Svækket immunforsvar: Når du ikke sover nok, er din krop mere modtagelig for infektioner og sygdomme.
  • Øget risiko for hjerte-kar-sygdomme: Søvnmangel kan føre til forhøjet blodtryk og kolesterolniveau.
  • Vægtøgning: Studier har vist, at folk, der ikke sover nok, har en tendens til at veje mere.
  • Smerter: Søvnmangel kan forværre kroniske smerter som f.eks. rygsmerter og gigt.
  • Hormonelle forstyrrelser: Søvnmangel kan forstyrre kroppens hormonbalance, hvilket kan føre til problemer med bl.a. humør og vægt.

 

For få søvntimer påvirker også vores kognitive funktioner og generelt ses en del af de samme symptomer, som personer med stress/overbelastnings-symptomer har, som fx

  • Nedsat koncentration og hukommelse
  • Øget risiko for ulykker og fejl
  • Svækket immunforsvar
  • Humørsvingninger

 

For at opnå en bedre søvn, kan du selv gøre en del for at få en god søvnrytme og gode sovevaner:

  • Etablere en regelmæssig søvnrutine (uanset om det er hverdag eller weekend: Stå op og gå i seng på samme tid hver dag)
  • Sørge for et soveværelse, der er mørkt, stille og køligt.
  • Undgå koffein og alkohol før sengetid.
  • Slappe af inden sengetid med en bog (nul skærme), blid belysning eller tag et varmt bad.
  • Få regelmæssig bevægelse eller motion, men undgå hård træning tæt på sengetid.

Husk: At prioritere søvn er en investering i din sundhed og dit velvære. Når du sover godt, er du bedre rustet til at håndtere dagens udfordringer og præstere optimalt. Jeg kan desværre ikke helt selv krydse “ja” til alle punkter for selv at sikre en god nats søvn, kan du? Men jeg forsøger at gøre det, der passer bedst til mig og må så justere ind imellem.

Følg gerne med på min Facebook og Instagram sider og få viden om og redskaber til bedre søvn, mental trivsel, stress m.v.

Åndedrætsøvelse, pårørende, diagnose, Stress, Stressfri, mental trivsel, mental sundhed, trivsel, søvn

Flere artikler