Stress er et samfundsproblem – især for de 25-34-årige

“Næsten hver femte lønmodtager føler sig stresset.” Det er en markant udmelding fra Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen, som kalder stress et “samfundsproblem.” Denne udmelding bygger på en ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet, ‘Status på arbejdsmarkedet’, der tegner et tydeligt billede: Flere danskere føler sig stressede i dag end for ti år siden. Og det er især arbejdet, der trækker tænder ud. Mere end halvdelen peger på arbejdslivet som årsag, mens hver tredje oplever en kombination af arbejds- og privatlivets pres.

Men hvem er det egentlig, der mærker stressen mest? Og er det, som mange tror, børnefamilierne, der er hårdest ramt? Rapportens data tegner et nuanceret billede, der er værd at dykke ned i.

De yngre voksne under pres: En særlig sårbar gruppe

Et af de mest iøjnefaldende fund i rapporten er, at det især er de 25-34-årige lønmodtagere, der føler sig stressede. Faktisk er de den gruppe, hvor andelen af stressede er steget mest markant siden 2012 (jf. Figur 1.18, hvor en signifikant stigning ses for netop denne aldersgruppe).

Hvorfor er det netop denne aldersgruppe, der er så hårdt ramt? Rapporten peger på, at denne periode i livet ofte indebærer store forandringer:

• Nyuddannede: Mange er i begyndelsen af deres arbejdsliv, hvor de skal falde på plads i en ny identitet, nye krav og forventninger på arbejdsmarkedet.
• Nybagte forældre: En stor del af denne aldersgruppe stifter familie, hvilket kræver en ny balance mellem arbejds- og familieliv.

Det er en tid fyldt med nye oplevelser og ansvar, men også et potentielt øget pres, som mange kæmper med at navigere i.

Myten om børnefamilien – og de nuancerede sandheder

Mange vil måske intuitivt tænke, at børnefamilier er mere stressede. Men rapporten afviser, at der generelt er forskel på stressniveauet mellem lønmodtagere med og uden børn (jf. Figur 1.19). Dette dækker dog over nogle interessante og modsatrettede tendenser på tværs af aldersgrupper, som rapporten også fremhæver (jf. Figur 1.20):

• 25-34-årige kvinder uden børn: Paradoksalt nok er denne gruppe oftere stressede (29%) end jævnaldrende kvinder med børn (19%). Dette kan give stof til eftertanke: Er det fraværet af et familieliv, der skaber et tomrum, som fyldes ud med uforholdsmæssigt meget arbejde eller andre kilder til pres? Eller handler det om, at kvinder med børn i denne alder – netop på grund af det nye ansvar – er tvunget til at prioritere og sætte grænser på en anden måde?
• 45-54-årige kvinder med børn: Her ser vi den modsatte tendens. I denne aldersgruppe er 24% af kvinderne med børn stressede, hvilket er flere end deres jævnaldrende uden børn (17%). Dette kunne afspejle presset fra teenagere, ældre forældre eller en kombination af en krævende karriere og et stadig aktivt familieliv.

Disse forskelle understreger, at stress er komplekst og ikke kan skæres over én kam. Alder, køn og livsfase spiller en væsentlig rolle for, hvordan stress manifesterer sig.

Kvinder er mere ramt – et vedvarende mønster

En anden klar tendens i rapporten er, at kvinder fortsat føler sig oftere stressede end mænd (jf. Figur 1.17). Dette er ikke en ny observation, men det bekræfter et mønster, der har været tydeligt i mange år. Årsagerne er sandsynligvis komplekse og handler om en kombination af arbejdsbyrde, forventninger til rollefordeling i hjemmet, og måske også en større tendens til at erkende og tale om stress.

Kilde: Arbejdstilsynet. National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere (NOA-L) indsamlet af DST Survey, Danmarks Statistik for Arbejdstilsynet, spørgeskemaundersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred og egne beregninger. 

Hvad gør vi nu? Din rolle i et samfundsproblem

Når Beskæftigelsesministeren kalder stress et “samfundsproblem,” er det en anerkendelse af, at det kræver mere end blot individuelle løsninger. Det er en opfordring til handling – både på politisk niveau, men også for os som individer og virksomheder.

Som stresscoach og psykoterapeut ser jeg dagligt, hvordan stress tærer på mennesker. De nye tal understreger behovet for en bredere forståelse og mere målrettede indsatser.

Hvad kan du selv gøre?

• Erkend tegnene: Vær opmærksom på advarselssignalerne, både fysiske og mentale. Tidlig indsats er afgørende.
• Sæt grænser: Lær at sige nej, når din kalender er for fyldt, eller dine mentale ressourcer er brugt op. Det gælder både for arbejde og privatliv.
• Prioriter restitution: Sørg for at få nok søvn, bevæg dig, og skab rum for ro og nærvær i din hverdag.
• Tal om det: Del dine oplevelser med betroede venner, familie eller en professionel. At sætte ord på stress kan være det første skridt mod at finde en løsning.
• Søg professionel hjælp: Hvis stressen fylder for meget, er det en styrke at række ud efter professionel hjælp. Som stresscoach og psykoterapeut kan jeg hjælpe dig med at identificere stressmønstre, udvikle strategier til mestring og genfinde balancen i dit liv.

Ministeren vil nu mødes med “relevante parter og aktører” for at finde løsninger. Det er et vigtigt skridt. Men vi har alle et ansvar for at bidrage til en kultur, hvor mental sundhed prioriteres, og hvor stress ikke længere er en stilhedsepidemi. Lad os tage de nye tal alvorligt og arbejde sammen om at knække stresskurven!

Læs hele publikationen med rapporten her.

Har du brug for hjælp til at håndtere stress eller finde nye veje til mere ro i din hverdag? Så, læs mere om stresscoaching og psykoterapi her på min hjemmeside, eller book en gratis og uforpligtende samtale for at høre, hvordan jeg kan hjælpe dig.